Dry creek -  Led regnvand væk fra hestefolden!

Du kan nok endnu med rædsel huske vinteren 2023?

Alt det regn i månedsvis.

Og mudderet….åh gud der var meget mudder overalt. Jeg bandede og svovlede over alt det mudder og regn.

I dagens blog får du inspiration og guide til en dry creek, som både kan lede regnvand væk og danner mere Naturlig Berigelse på din fold.

 dry creek p hestefolden 11png

Jeg kan ikke mindes, hvornår der sidst var så meget vand og mudder i så mange måneder som efterår og vinter 2023. Selv ved stuehuset samlede der sig en sø så stor.

Jeg greb en spade og gravede render, så vandet kunne ledes væk fra huset.

Det virkede okay.

Og ved du hvad….jeg blev lidt som et barn igen ved at grave de render og se vandet løbe. Det var lige før jeg foldede en papirs båd, bare for at se den flyde afsted i vandet.

Det er godt for sjælen at lege og finde sit indre barn frem.

Da vinteren var ovre, dækkede jeg renderne til igen for jeg ville lave noget bedre og stationært.

 

Problemet med renderne.

De render jeg gravede i vinteren 2023, de virkede som sådan okay. Men…..Konnie The Ponni er ikke god til at løfte fusserne. Man skulle jo nødig overanstrenge sig med noget. 

Så han kom til at træde renderne ned. Det betød jeg næsten dagligt måtte grave igen et par steder, så vandet kunne flyde igen.

 

Hældningen på renderne var heller ikke optimale. For at vand render som det skal, skal der være en 30 graders hældning fra A til B.

Jeg må være ærlig og fortælle, at jeg ikke som sådan målte om der var de 30 grader, da jeg lavede den nye dry creek. Det blev øjemål.

 

Et andet problem var at det vand der lå tæt på stuehuset, det kunne ikke flyde frit. 

Grunden var den køresti vi lavede for mange år siden. Den er effektiv som muddersikring og består af murbrokker og stabilgrus. 

Men at grave en rende igennem murbrokker og stabilgrus…..nærmest umuligt. Jeg brugte derfor en dykpumpe, som pumpede vandet fra området ved stuehuset, over kørestien og ud til renderne.

Jeg var dog ikke så tilfreds med dykpumpen. Udover den brugte en del strøm, så larmede den og den skulle oftest flyttes til et dybere sted i den uønskede sø.


Hvad er en dry creek?

En dry creek er en tør bæk, hvis man laver en direkte oversættelse. Når der ikke er regn/vand er en dry creek udtørret. Når regnvejr laver kæmpe søer på hestefolden ledes vandet væk til det laveste punkt på jorden. På den måde har du ikke vand overalt, det er mere koncentreret et sted.

Den dry creek jeg lavede, den er lidt en omvendt dry creek. 

Normalt er der sten nede i de gravede render. 

Men nu vidste jeg jo at Konnie trådte render ned og det derfor ikke ville fungere i praksis på hestefolden. Derfor vendte jeg dry creek ideen om. Sten er placeret over og ved siden af renderne.

 

Falder hestene ikke i dry creek?

Niks, det gør de ikke. 

Ikke engang da jeg bare havde gravet renderne sidste vinter. Jeg var ret bekymret for det, men den bekymring kom til skamme. Hestene var udmærket klar over, hvor de render var og gik fint over dem. 

Bortset fra Konnie selvfølgelig. 

Det samme ser jeg nu med den omvendte dry creek, hestene ser den tydeligt og går fint over. Hvis de har et flip og fjoller rundt i galop, springer de over den omvendte dry creek.

Igen viser mine heste at mine bekymringer er uden grund. 

Bekymrer du dig også unødigt omkring din hest?

 

Sådan her lavede jeg den omvendte dry creek;

Farmen er placeret i en bette by (5 huse og 1 fælles lokum) der hedder Sandvad. 

Man må derfor tro der er en del sand i jorden. Det er bare ikke tilfældet. Det er lerjord og det er bare noget bæ generelt, også at grave i.

Hvor skal den omvendte dry creek placeres?

Når der kommer rigtig meget regn, kan du tydeligt se, hvor vandet naturligt samler sig. 

I vores tilfælde på Farmen, skråner jorden en smule fra stuehuset og mod øst. Der dannes en naturlig ”bæk”, hvor vandet løber ned til et lavere område. 

Lige præcis der gravede jeg renderne.

Luftfotoet herunder er ret gammelt og sådan ser det ikke ud mere. Dog kan jeg vise dig, hvordan jorden skråner lidt. 

De hvide pile viser, hvor jorden skråner og naturligt laver en ”bæk”, når der er meget vand. 

De blå streger viser formen på den naturlige ”bæk” og hvor vandet samler sig. Det er 2 steder på folden, hvor der samles vand.

dry creek p hestefolden 10png

Hvis du kaster dig ud i projektet med en dry creek, så lav en snørklet rende. 

Det efterligner en naturlig bæk og gør at vandet render hurtigere. 

Lav også gerne små forhindringer i form af sten nede i renden. Det giver igen mere strøm i din dry creek. Forhindringer bør ikke stoppe hele flowet, blot gøre renden smallere på enkelte steder.

Du kan ikke fjerne vandet helt med en omvendt dry creek, til gengæld kan du samle det mere et sted. 

Du vil derfor få flere tørre steder på din fold.

 

Redskaber du kan bruge;

En gammel spiseske.

Hammer

Mejsel

Spade

Masser af mark sten

Trillebør

Evt. handsker (medmindre du som jeg elsker at mærke jorden i dine hænder).

 

”Oookay” tænker du måske her, ”ligefrem en spiseske?”. 

Jeps, en spiseske. 

En du ikke bruger i køkkenet mere vel at mærke. 

En spiseske har en super bredde til at grave det nederste af renderne. Jo bredere du graver en rende, jo mere porøst, eller løst, bliver jorden lige op af renden. 

Det kan gøre det svært at holde mark sten på plads, eller hvis du har en Konnie i flokken der ikke altid orker at løfte fusserne ordentligt.

Der hvor jeg brugte hammer og mejsel, det var simpelthen på det stykke, hvor vi havde lavet en fast køresti med murbrokker og stabilgrus. Det var bund umuligt at komme igennem med en skovl eller en spade.

Jeg håber ikke du skal grave en rende igennem sådan et stykke! 

Det er tids ædende kan jeg godt fortælle dig. For hver 50 cm gik der en time. 

Jeg var ved at give op på et tidspunkt. Det tog mig flere dage at komme igennem det stykke. 

Hammer og mejsel er nu også effektiv, hvis du støder på større sten i jorden. Med hammer og mejsel kan du fjerne stenen eller komme uden om.

 dry creek p hestefolden 4png


3 tips til dig:

1.       

Find ud af, hvor du vil bruge det jord du graver op. Der er mere end du tror, trods det er relative smalle render.

2.       

Jeg lavede denne dry creek over 1 uges tid. Jeg tog et par meter ad gangen, hvor jeg gravede ud og fik lagt sten. På den måde fik jeg ikke trådt udgravede render ned af hestene. Og det blev heller ikke et uoverskueligt projekt.

3.       

Lav din dry creek en dag jorden er nogenlunde tør. Ellers bliver det hurtigt noget gris og jorden bliver mere tung.



Guide til dry creek:

1.       

Med en spade markerede jeg en spades dybde, hvor min dry creek skulle være. Jeg fulgte ”det naturlige vandløb” som viser sig ved meget regn.

Med spaden hakkede jeg græstørv i mindre stykker, så jeg nemt kunne fjerne græstørven med hænderne og op i trillebøren.

 dry creek p hestefolden 1png

2.       

Efter græstørven var fjernet, tog jeg endnu et spadestik ned.

I tilfældet her på Farmen var det 1 spadestik plus græstørvens højde, plus 5 cm (svarende til spiseskeen uden skaftet) der skulle til for at opnå de ca. 30 graders hældning.

Om det er det samme ved dig er svært at sige. Det er jordlaget og stigningen der bestemmer det.

 

 dry creek p hestefolden 3png

3.       

Med en mindre håndskovl fjernede jeg jord svarende til et spadestiks dybde. Det er igen for at renden ikke bliver for bred.

 dry creek p hestefolden 5png

4.       

Så kom spiseskeen på banen. Med spiseskeen gravede jeg omtrent 5 cm dybere ned, end spadestikket. Ja, det må have set noller ud da jeg lå på knæ og gravede med en spiseske. Hvad pyt, mine naboer ved jeg er crazy i forvejen.

 

 

5.       

Når jeg i jorden fandt større sten, samlede jeg dem sammen i bunker. De sten blev brugt i den ende af min dry creek, som er mod stuehuset. Der er renden ikke lige så dyb, og mark sten ville blive for store i min optik.

 

6.       

Mark sten af forskellige slags blev placeret øverst på min dry creek. Der blev mest brugt det jeg kalder en mellem størrelse.

Hvis stenene er for små, falder de bare ned i din møjsommeligt udførte rende.

De fleste sten blev placeret tværs over renden, med den bredeste del af stenen. Andre steder lagde jeg mindre sten, som ikke stoppede hele renden til, ned i renden. Ovenpå disse sten placerede jeg større sten. Dette for at skabe mere strøm i min dry creek. Stort set alle sten har en flad og en rund side. Den runde side blev placeret ned i renden og den flade side opad.

 dry creek p hestefolden 2png

7.       

Og sådan fortsætter du.

 

Du har nu skabt endnu mere Naturlig Berigelse PLUS vand bliver ledt væk!


Hestene bruger blandt andet mave og rygmuskler, når de træder over din dry creek på folden.

De bliver miljøtrænet helt naturligt i lyden af rislende vand, i hvert fald når det giver rigeligt regn.

Jeg ved ikke om du har oplevet det, men jeg synes altid heste har en reaktion på rislende vand når man er ude og ride?

Oftest vil heste vælge at gå udenom noget, fremfor over noget.

Men ikke ved en dry creek.

Jeg tænker, og her er en af mine synsninger (sysnsning; noget jeg ikke har fakta på, men det jeg synes og tror og vurderer) at det er den flade del af stenen der er opad. Hestene kan derfor bedre se, hvad de træder på efter stenen.

 dry creek p hestefolden 7png

Tip!

Hvis du har en Konnie i din flok, vil jeg anbefale at sætte flere sten langs din dry creek.

Ellers ender du med at grave lidt mere efterhånden, fordi en Konnie træder jorden ned i renden. Det undgår du når du laver sten rækken lidt bredere, end renden er. 

Dog ikke så bred at dine heste/ponyer ikke kan træde over.

 

Hvad du ellers kan bruge en masse mark sten til, kan du få mere inspiration om i bloggen Stendiger.

 

Derfor:

En dry creek leder vand væk fra et område til et andet. Og så ser det skønt ud!

En dry creek giver endnu mere Naturlig Berigelse på din fold.

En dry creek motiverer din hest til mere bevægelse i form af mere brug af mave og ryg muskler.

Dine egne rygmuskler bliver i den grad også trænet med Farmer-Fitness, når du graver render og ligger sten på din dry creek.

En dry creek har en lav omkostning og den er helt lav praktisk.

Vi læses ved :)